Desværre dækker overskriften hverken over sørøvere, tropiske øer, eller guldmønter. I stedt fortæller den noget om den sørgelige kendsgerning, at den danske venstrefløj efter flere års tilløb, vil beskatte internettet.
Under dække af at pålægge Google og andre søgemaskiner en afgift for det indhold de linker til fra deres søgeresultater, ønsker socialdemokraterne at beskatte det som er internettets grundsten: Sammenhæng og åbenhed.
Mogens Jensen fra S, harselerer over, at google tjener penge på at linke til kulturelt indhold der er skabt af ændre. Og på bedste socialistisk vis, ønsker han at beskatte brugen af internettets mest grundlæggende funktionalitet. At linke.
For selvom google nævnes eksplicit, så vil det i praksis kunne ramme rigtig mange hjemmesider. For hvornår er noget egentligt en søgemaskine? Og hvad med rss tjenester, blogs og debatfora?
Og pengene, ja de skal gives videre til den danske musik -og filmindustri. To brancher som i den grad har ladet hånt om internettet og dets muligheder.
Meget har været skrevet og sagt om Googles brug af andres indhold, og jeg skal ikke forsvare google. Men på nær S og SF, kan de fleste vel blive enige om, at google er en rigtig god tjeneste, og at uden links til andres indhold, ville internettet ikke eksistere.
Mogens Jensen, det er en ommer

Så er det mere end en måned siden jeg sidst har været på Fjæsbog, og jeg savner det ikke. Sidste sommer oprettede jeg en profil, fandt nogle venner og forsøgte at holde dampen oppe. Som tiden gik, svandt min interesse for at holde mig ajour på Fjæsbog, og der er gået længere og længere mellem mine besøg.

Jeg har ikke slette min profil, og vil fortsat benytte den til at følge med i, hvad der sker på Facebook, lige som jeg følger med i så mange andre ting på nettet.

Det er svært at pege på netop ét punkt, der har fået mig til at miste interessen for Facebook, for grundlæggende er ideen god. Dog syntes jeg at de mange forskellige applikationer efterhånden har taget overhånd, lige som jeg også syntes at kontrollen med hvem der har adgang til hvad er for kompleks.

Så har internettet også ramt gamle Gyldendal. De har netop valgt at frigive deres store danske encyklopædi på internettet – Hurra for det!

Lidt som Wikipedia, vil det være muligt at redigere indholdet online, og ca. 1.100 frivillige redaktører vil holde øje med rettelserne. Hele projektet finansieres af reklamer, hvilket virker som en helt fornuftig tilgang.

Efter at have surfet lidt rundt på Den Store Danske, syntes jeg faktisk at det er et rigtig godt site. Søgningen virker fornuftig, og generelt er brugervenligheden og brugeroplevelsen god. Tilbage står så bare spørgsmålet, om der er nogle seo point at hente på det store danske encyklopædi, men det må komme an på en nærmere analyse.

I fredags blev jeg introduceret for Wikinomics. Et udtryk der blev opfundet i 2006, da Don Tabscott og Anthony D. Williams skrev bogen ” Wikinomics: How Mass Collaboration Changes Everything”. Efter at have læst lidt på nettet om Wikinomics, har jeg ikke kunne slippe tanken om et samfund der i stigende grad bygger på samarbejde og netværk.

Wikinomics bygger, som navnet jo også antyder, på nogle af de samme tanker som ligger bag Wikipedia. Åbenhed – Samarbejde – Sideordnede – Globalisering

Glem alt om Facebook! Wikinomics er ikke en hygge ting, hvor vi mødes med venner og bekendte på nettet og beretter om hvad vi har lavet i weekenden. Målet med Wikinomics er at skabe værdi på en ny måde. At skabe værdi ved at arbejde sammen globalt og udnytte de enorme mængder af viden og evner som er spredt ud over hele jordkloden. Don Tabscott nævner på sin blog flyproducenten Boeing som et eksempel på en virksomhed der forsøger at udnytte Wikinomics.

I deres arbejde med at designe og udvikle det nye 787 Dreamliner, har Boeing benyttet sig af nogle af elementerne i Wikinomics. Ud fra filosofien om ”the guys who will manufacture it should design it” har Boeing lagt store dele af designopgaverne ud til underleverandørerne. Boeing har dermed overladt en stor del af det fremtidige flys udformning, til en form for open source samarbejde.

Det er nærliggende at drage paralleller til udviklingen af Linux og Windows. To operativsystemer som basalt set skal dække de samme behov, men som er udviklet på vidt forskellige måder. Windows, der udvikles af Microsoft, er resultatet af en styret proces, hvorimod Linux er resultatet af et globalt samarbejde. Hvilken metode der er bedst kan ikke afgøres entydigt, men det er da spændende at følge med i.

Netværksorganisationen
I 1937 vand Ronald Coase en Nobel pris for at svare på et ganske simpelt spørgsmål, han selv havde formuleret. ”Hvorfor eksisterer store virksomheder?” spørgsmålet er relevant at stille, da de fleste jo er enige om, at planøkonomi ikke holder en meter. Men store virksomheder er jo netop meget planøkonomiske, så hvorfor eksistere de. Coase svarede som sagt selv på sit spørgsmål: De store virksomheder eksisterer, fordi det kræver samarbejde at producere produkter. Og at sætte mennesker til at samarbejde kræver en hierarkisk virksomhed og koster penge.

I 1937 gav det god mening at organisere arbejdskraften i store enheder for at opnå synergi og besparelser. I 2009 er der imidlertid kommet nye teknologier til, som giver nogle fantastiske muligheder for at arbejde sammen på nye måder. At bygge en ny flyvemaskine er blevet så stor og kompleks opgave, at det er for stor en opgave for en enkelt virksomhed. Og skulle det alligevel kunne lade sig gøre (Airbus A380 er Boeings konkurrent, og de har selv udviklet deres helt nye flytype) så er opgaven så dyr, at det ikke kan betale sig.

I forlængelse af Wikinomics, kan jeg ikke lade være med at tænke over nogle af de ideer der ligger bag begrebet netværksorganisation. Tanken om de frie agenter der samles i netværk for at løse en given opgave er, som jeg ser det, utrolig tæt forbundet med Wikinomics. Internettet og modet til at bruge det til samarbejde, er det værktøj der kan få netværksorganisationen til at blive en realitet.

SEO branchen kan være et godt eksempel på en branche som sagtens kunne være (og måske allerede er) etableret som en netværksorganisation. Om den enkelte SEO ekspert sidder i et sommerhus på Anholdt, en etageejendom på Nørrebro eller i en villa i en forstad til Århus, har ingen betydning. Det som betyder noget er, om den enkelte bidrager til det fæles mål. Skal en virksomhed have udført SEO af sin hjemmeside, så kan virksomheden vælge at kontakte én leverandør, der tilbyder væg-til-væg SEO. Men man kunne også forestille sig en eller anden form for struktureret samarbejde, hvor virksomheden lægger sin opgave ud, frit tilgængelig for alle. Herefter kan dem der er interesseret i dele af opgaverne byde sig til, og virksomheden kan etablere en midlertidig netværksorganisation som står for SEO af hjemmesiden. Det vil resultere i, at den der er gode til linkbuilding udfører linkbuilding, og den der er gode til at skrive tekster, skriver tekster.

I eksemplet med SEO af en hjemmeside, er fordelen for virksomheden, at den får adgang til et globalt netværk af personer som har forstand på SEO. Naturligvis vil der være nogle sproglige begrænsninger i visse af opgaverne, og selvfølgelig vil den menneskelige x-factor fortsat have en betydning. Men alt i alt ser jeg det som en fordel, at en virksomhed sammensætter et team af specialister til at udføre en given opgave. For den enkelte der indgår i en netværksorganisation, betyder det frihed til at vælge sine opgaver. En frihed til at være herre i eget hus, og arbejde med de opgaver man er god til. Igen er der også noget der hedder virkeligheden, og regninger der skal betales. Men allerede i dag, er der rigtig mange der lever af at være selvstændige/freelancere/konsulenter, så hvorfor skulle det ikke også være tilfældet fremover.

Mange vil sikkert mene, at Wikinomics er atter en boble fyldt med varm luft og tom snak. Og der er der også risiko for, at denne tanke om et samfund bestående af løst koblede netværk aldrig bliver til noget. Omvendt, så nævner Don Tabscott den nuværende finanskrise som en fantastisk mulighed for, at Wikinomics bliver mere udbredt.

Et af de spørgsmål der dukker op er, hvad der skal ske med småkagefabrikken. På fabrikken bages der småkager på et samlebånd, mennesker hælder mel og sukker ned i den ene ende af samlebåndet, undervej er det mennesker der overvåger at samlebåndet kører optimalt, og til sidst er det mennesker der sørger for at æskerne med småkager kommer ud til de rigtige butikker. Vil småkagefabrikken også kunne fungere som en netværksorganisation, eller vil den fortsat være en traditionel industrivirksomhed, med ansatte, ledere og aktionærer. Jeg har meget svært ved at se, hvordan en småkage kan bages over nettet, og selv om robotter har overtaget meget af det trivielle arbejde på fabrikkerne, så skal der stadig være mennesker involveret i produktionsprocesserne.

Jeg tror derfor, at Wikinomics først og fremmest vil være relevant for de jobs der beskæftiger sig med viden. Viden kan formidles via internettet, det kan en småkage ikke!

Og træerne vokser heller ikke ind i himmelen for Boeing. Deres arbejde med 787’eren er siden hen løbet ind i masser af vanskeligheder med blandt andet underleverandørerne, hvilket har resulteret i forsinkelser af det nye fly.

Men, selv om Wikinomics på nogle områder mere er en teori en praksis, så er jeg overbevist om, at det er noget vi kommer til at mærke mere til i fremtiden. Jeg glæder mig til at modtage Don Tabscott’s bog med posten.

-Vi ses på internettet

Nu skal kommunerne til at løfte dyner på internettet. Ved at benytte det sociale internet har kommunerne fået et nyt værktøj til afslører snyd med sociale ydelser.

En professor i digital forvaltning ved CBS der hedder Kim V. Andersen, har til HK Kommunalbladet forklaret hvordan Facebook, LinkedIn og lignende tjenester kan benyttes til at afslører private oplysninger om potentielle svindlere.

Og det stopper ikke her, for et er at kommunerne kan læse hvad den enkelte borger skriver om sig selv på nettet, men som Kim V. Andersen siger ”Facebook viser ikke kun, hvad man selv skriver. Det nye er, at man også kan læse, hvad andre skriver om én. Det gør det nemmere for myndighederne at afsløre borgernes snyd”

Jeg syntes det er fint at kommunerne tager deres opgave med at hindre socialt bedrageri seriøst. Og det er fint at de hele tiden er på udkig efter nye metoder til at afsløre svindel. Socialt bedrageri er at udnytte et system der skal hjælpe dem der har behov, hvilket er både forkasteligt og usselt.

At bruge websider som Facebook og LinkedIn finder jeg dog problematisk. For selv om en del af ’samtalerne’ på internettet foregår i fuld offentlighed, syntes jeg ikke det er i orden at en offentlig myndighed lytter med. Ville vi finde os i, at der sad en socialrådgiver med til bords, når vi hyggesludrede med vennerne på den lokale café? Nej, vel.

Et af de spørgsmål der dukker op er, hvem det er der skal overvåges på internettet. Er det alle modtagere af sociale ydelser der per automatik skal overvåges, eller er det kun mennesker som i forvejen er under mistanke.

Det er også interessant at overveje, hvordan sagsbehandlere egentlig skal lytte med på for eksempel Facebook. Skal de have deres egen profil, hvor de så bliver ’venner’ med modtagere af offentlige ydelser, eller skal de oprette undercover profiler hvor de i det skjulte snuser rundt på nettet.

Til slut vil jeg konstatere, at det endnu engang er pointeret hvor vigtigt det er at opføre sig fornuftigt på internettet. For man ved aldrig hvem der læser med.

Velkommen, kom inden for og lad som om du er hjemme. Sådan vil vi gerne modtages når vi ringer på døren hos familie og venner. Vi står der ude i regnen, med en bukket blomster eller en god flaske rødvin i hånden og glæder os til at blive inviteret indenfor. Vi bliver budt mad og drikker, eller måske bare en god kop kaffe. Snakken går og vi hygger os.

Sådan burde det også være når vi besøger en blog. Snakken går, der diskuteres og udveksles synspunkter og alle får noget ud af at deltage. Nu er det jo lidt svært sådan at hælde en rygende varm kop kaffe ud af bloggen, og lige ned i den besøgendes kop, men mindre kan også gøre det. En af de gave man kan give sine gæster på bloggen er et link til deres egen hjemmeside. Når du skriver en kommentar her på siden, så har du mulighed for at indsætte et link til din hjemmeside.

Desværre har der indsneget sig en kedelig tendens i blog’o’sfæren, hvor det at byde gæsterne på en kop kaffe, ikke er en selvfølge. I WordPress blogs (som den du sidder og læser nu) og andre blog systemer er det blevet standard at stemple alle links i kommentarer som no-follow. Det betyder, at godt nok får du en kop kaffe, men den er to dage gammel og kold som vestenvinden i november.

Her på bloggen, og heldigvis også mange andre steder, bliver du med glæde budt på en kop varm kaffe, når du kommer indenfor og skriver en kommentar. Jeg har lige installeret et plugin så nu bliver no-follow fjernet automatisk.

Hvis du vil læse mere om effekten af no-follow kan du følge med i min lille miniserie om linkbuilding .

Happy follow