Søgemaskineoptimering

Linkbuilding

Her kan du læse om linkbuilding og få gode tips og ideer til, hvordan du kan skaffe links til din hjemmeside.

Vil du gerne vide mere om linkbuilding så send en email til [email protected] . Du kan også læsere mere om linkbuilding her; SEO Produkter .

Linkbuilding, part IV

Linkbuildingskolen ringer atter med klokken, og beder eleverne indfinde sig på deres pladser. Denne gang vil jeg grave et spadestik dybere, og det bliver nok en lille smule teknisk.

Indtil nu har jeg fortalt lidt om, hvordan og hvor man kan skaffe links til sin hjemmeside. I denne lektion vil jeg gå i dybden med, hvordan et link defineres i html.

Et typisk link ser således ud i html.

<a href=”http://www.minside.dk” rel=”nofollow” title=”Søgeord”>ankertekst</a>

For det første så defineres et link som et <a> tag i html. <A> står for anker (anchor på engelsk) og skal altså forstås som et anker, man har kastet ud fra sin side og over på en anden.

Selve den tekst der vises for et link kaldes ankerteksten, og er den tekst der står mellem <a> og </a>. Ud over at være den del af et link der er synligt for den besøgende på en hjemmeside, så læses ankerteksten også af Google. Det er derfor vigtigt at vælge sine ankertekster med omhu, så man fortæller Google hvad et link handler om. En god idé er at benytte sine søgeord i ankerteksterne.

Ud over selve <a> tagget, er det muligt at angive en række attributter, der fortæller noget om hvordan linket skal opføre sig. I det følgende gennemgås de attributter der har betydning for linkbuilding og søgemaskineoptimering.

Den første attribut i et <a> tag er href. Href definerer ganske enkelt det sted hvor ankeret er kastet, altså den side der linkes til. Det mest normale er at linke direkte til hjemmesidens internetadresse http://www.minside.dk/”. Men man kan også vælge at linke til specifikke sider på hjemmesiden som f.eks. http://www.minside.dk/katagori/underside.

Title er en attribut der angiver hvad linket handler om. Har du mulighed for at angive en title i et link til din hjemmeside, så benyt et søgeord på samme måde som ankerteksten. Titlen vises oftest som et tool tip til linket, altså en lille tekst der vises når man holder mussemarkøren over ankerteksten.

En særlig interessant attribut når vi snakker linkbuilding er rel. Rel er en forkortelse for relation og fortæller noget om hvordan relationen er mellem den side der linkes til og den side der linkes fra. Rel attributten kan bruges til rigtig mange ting, men en af dem du oftest vil støde på er rel=”nofollow”. I daglig tale kaldes det for et nofollow link, og er et link som søgemaskinerne ikke følger. Som jeg skrev om i Linkbuilding I, så er et link en stemme på en hjemmeside, et nofollow link skal opfattes som en ugyldig stemme der ignoreres af søgemaskinerne. Dermed har et nofollow link ingen værdi, i forhold til søgemaskineoptimering. Det er vigtigt at have for øje når man bruger tid og energi på linkbuilding.

En lille afsluttende sang om ankertekster skal der blive plads til. Ankertekster er et af de vigtigste redskaber i effektiv linkbuilding. Med de rigtige ankertekster er man godt på vej til at opnå gode placeringer i Googles søgeresultat.

May the link be with you

Linkbuilding, part III

Alle gode gange tre, og hellere et link i hånden end ti på taget. Uanset hvad, så vil jeg fortsætte min lille linkbuilding føljeton med at skrive om nogle af de værktøjer, der kan hjælpe dig lidt på vej.

Yahoo Site Explorer
Først og fremmest er det jo rart at vide, hvor mange links der er til ens hjemmeside. Og her kan søgemaskinen Yahoo hjælpe dig godt på vej. Med Site Explorer tilbyder Yahoo et rigtig godt værktøj til at måle resultatet af ens linkbuilding. Skriv ’linkdomain:www.minhjemmeside.dk’ og vælg ’Explore URL’ hvorefter du får en oversigt over links til din hjemmeside.

Linkbuilding

I listboxen Show Inlinks kan du vælge ’Except from this domain’ for at filterer dine interne links fra. Og sidst men ikke mindst kan du vælge ’Entire Site’ for at få listet alle links til din hjemmeside.

Google tilbyder en tilsvarende funktion, som dog kræver at du har oprettet dig som bruger af Google Webmaster Tools.

Google Cache:
For at et eksternt link skal have nogen effekt i Google, skal Google kende til den side som linket står på. Et link på en side som ikke er indekseret i søgemaskinerne, har ingen effekt i forhold til din hjemmesides placering i søgeresultatet. Heldigvis kan Google hjælpe dig med at se, hvilke oplysninger Google har gemt for en given side på internettet.

Funktionen hedder cache: og indtastes direkte i Googles søgefelt, efterfulgt af den side du ønsker at undersøge. Indtaster du for eksempel ’cache:www.pagelift.dk’ får du nedenstående resultat.

Du kan nu se, hvilke informationer Google har lagret om hjemmesiden, samt hvornår. På den måde kan du kontrollere om siden er cachet og om dit link er at finde på den cachet side.

Firefox Tilføjelser
Benytter du dig af Microsofts Internet Explorer når du surfer på nettet, og har du ikke mod på at prøve en ny browser, så er det helt fint. Vil du gerne have adgang til nogle gode værktøjer der kan hjælpe dig med din linkbuilding, er Morzillas Fireforx browser værd at downloade. Den er ganske gratis og fungerer rigtig godt. Der findes et hav af tilføjelsesprogrammer til Firefox som har med søgemaskineoptimering at gøre. Jeg vil nøjes med at nævne en hollænder ved navn Joost de Valk, der har udviklet Link Analysis . Med det værktøj for du endnu flere informationer om de enkelte links, når du benytter Yahoo Site Explorer og Google Web Master Tools.

Til sidst en lille advarsel. Der findes værktøjer som reklamerer med, at de kan foretage linkbuilding automatisk. I bedste fald lover de mere end de kan holde, i værste fald kan de skade din hjemmesides placering i søgemaskinerne. Linkbuilding er en kombination af hårdt arbejde, erfaringer og viden. Der findes rigtig mange gode værktøjer der kan hjælpe med at strukturere arbejdet men ingen som kan automatisere processen 100%.

Love with links

Linkbuilding, part II

Så er det blevet tid til at grave lidt dybere i den ædle kunst linkbuilding . Sidste gang skrev jeg lidt om, hvad et link er og hvorfor det er vigtigt i forhold til søgemaskinerne. Denne gang vil jeg fortælle om, hvor links kan komme fra, og dermed give inspiration til dem, der har mod på selv at udføre effektiv linkbuilding. For i bund og grund handler linkbuilding om at skaffe links fra andre sider. Links kan komme fra alle hjemmesider på nettet, så det er bare med at komme i gang.

Nu er det nok sådan, at antallet af hjemmesider på nettet vokser hurtigere, end du kan nå at kontakte dem og bede dem om at linke til din hjemmeside. Det er derfor en god idé at starte med at kigge lidt på dit (eller din virksomheds) personlige netværk. Hvem kunne tænkes at ville linke til din hjemmeside? Kontakt dine leverandører, samarbejdspartnere og forhandlere og spørg om de vil linke til din hjemmeside. Også familie og venner kan bruges i kampen for at skaffe flere link. Hver gang du støder på en mulighed for at få et link, så benyt den!


Blogs
En vigtig kilde til links er blogs. Mange bloggere vedligeholder lister med links som har relevans for det de blogger om. At komme med på sådan en liste (blog roll) er godt, for dels giver den et link, men den vil højest sandsynligt også skaffe kunder i butikken.

En anden mulighed er at skrive en kommentar til et indlæg i bloggen. Her er det oftest muligt at tilføje et link til sin egen hjemmeside og dermed skaffe et link. Du kan også kontakte den person der skriver bloggen, for at høre om han/hun er interesseret i at skrive et indlæg om din virksomhed eller tilføje dit link til bolgroll’en. Værd dog opmærksom på, at mange bloggere er udsat for massiv spam, og det kan derfor være svært at komme i kontakt med dem.
Flere og flere bloggere tager sig betalt for at skrive om bestemte produkter og artikler i deres blogs. Det er selvfølgelig også en mulighed at kontakte en af disse professionelle bloggere og betale dem penge for at skrive om og linke til din hjemmeside. Men det er da sjovere at skaffe links gratis, ikke?

Diskussionsfora
Lige som blogs, findes der også mange aktive debatfora, hvor alt mellem himmel og jord diskuteres. At deltage i debatterne er oftest ganske gratis, og det er en god måde at gør sig selv og sin virksomhed synlig på. Sørg for at deltage i debatter som har relevans for din egen hjemmeside, for Google vægter links fra sider med relateret indhold højere end andre links.

En nem måde at finde frem til relevante fora på, er ved simpelthen at bruge Google. Forhandler du værktøj til gør det selv folket, så prøv at Google ’Gør det selv forum’.
Oftest kræver det at man logger ind som en registreret bruger for at deltage i diskussionerne. Nogen fortrækker at gøre dette under en eller anden form for pseudonym. Mit råd skal være, at du skal benytte dit eget navn når du deltager i diskussioner. Det er nu engang mere troværdigt når den der skriver et indlæg vil stå ved hvem man er.
Husk, at de indlæg du skriver rent faktisk bliver læst. Så skriv noget fornuftigt og du vil opleve, at udover at skaffe links, så skaffer du også en masse god omtale.

Linkkataloger
Internettet er fyldt med linkkataloger hvis primære formål er at linke til andre hjemmesider. 99,9% af linkkatalogerne er dybt useriøse, og udelukkende beregnet til at spamme google. Det ved Google godt, og derfor skal man passe på med, hvilke linkataloger man tilmelder sig.

De sidste 0,1% af katalogerne er faktisk rigtig gode. Det er typisk kataloger hvor der er redaktører der godkender hjemmesider inden de bliver optaget i kataloget og hvor kataloget rent faktisk bliver brugt til at søge i. Et af de mest udbredte linkkataloger er www.dmoz.org og selv om det ikke altid er lige nemt at blive optaget i dmoz, så er det indsatsen værd.
En afart af linkkataloger er linkfarme, hvor alle sider i farmen linker til hinanden. Lad vær med at oprette din side i en likfarm, det kommer der ikke noget godt ud af.

- Don’t miss the link

Linkbuilding, del I

Linkbuilding er arbejdet med at skaffe links til sin hjemmeside.

I dette og i kommende indlæg her på bloggen, vil jeg skrive udførligt om linkbuilding. Jeg vil komme ind på nogle af teknikkerne bag linkbuilding og komme med gode råd til, hvordan du kan forbedre din placering i Google ved at skaffe gode links.

For at forstå linkbuilding er det først og fremmest vigtigt, at forstå hvad et link er. Et link er en forbindelse; et kædeled der binder to ting sammen. På internettet bruges links til at binde forskellige sider sammen. Når jeg her i min blog vil henvise til Wikipedias artikel om link, kan jeg gøre dette med et link. Tryk her for at se hvordan det virker.

Når jeg vælger at linke til Wikipedia fra min blog, så gør jeg det fordi jeg syntes godt om indholdet i Wikipedias artikler, og det er jeg ikke den eneste der gør. Der er ca. 530.000 sider der linker til den danske udgave af Wikipedia og dermed tilkendegiver at de syntes godt om indholdet. Populært sagt tæller hvert link til en side som en stemme på siden. Den side der har flest stemmer, ligger øverst i Googles søgeresultat (sidens indhold er også meget vigtigt, men det er en anden historie).

Nu er vi ved sagens kerne: Det faktum, at et link er en stemme på en hjemmeside, er selve den grundsten Google er bygget på. Den 9. januar 1998 fik Lawrence ”Larry” Page godkendt sit patent U.S. Patent 6,285,999 via Stanford University. Han havde opfundet en metode til at vægte dokumenters(siders) vigtighed ud fra hvor mange indgående links de har. Sammen med Sergey Brin grundlagde Larry Page søgemaskinen Google, der benytter hans algoritme til at rangordne sider ud fra antallet af links.

Så, hvis du vil have en side til at ligge godt placeret i Googles søgeresultat, kommer du ikke uden om at skaffe indgående links. Følg med her på bloggen for at lære mere om linkbuilding .

Happy linkbuilding

"));