Så har version 2.7 af WordPress været på gaden et stykke tid, og som altid er det et godt og solidt produkt – Og ganske gratis. Både virksomheder og private har stor glæde af WordPress, og blogs skrevet i WordPress fylder efterhånden rigtig meget på internettet.
Vil man gerne, at ens blog bliver læst af mange, er det en god idé at tænke søgemaskineoptimering ind i sin opsætning af WordPress, og i den måde man skriver sin blog. Som udgangspunkt er en WordPress blog ikke særlig søgemaskinevenlig, men med ganske få geværgreb kan den blive optimeret ganske meget.
Vælg de rigtige søgeord
For at komme godt i gang, er det vigtigt at være bevidst om sine søgeord. Når du skriver dine indlæg, vælger dine overskrifter og navngiver din blog, dine tags og dine kategorier skal du benytte de ord, som du ønsker at blive godt placeret i søgemaskinerne på. At vælge de rigtige ord kræver erfaring, viden og værktøjer. Til en start kan du prøve google lidt, for at se hvor du kan finde tilsvarende blogs. Eller du kan spørge venner og familie, hvordan de ville google, hvis de skulle finde frem til en blog som behandler samme emne som din.
Plugins
En af WordPress’ stærke sider, er alle de mange plugins. Kort fortalt er et plugin et lille program som man installere på sin blog, og det lille program tilføjer så noget ekstra fuunktionalitet. Der findes rigtig mange gode plugins og nogen af dem kan også hjælpe med at søgemaskineoptimere bloggen.
Et godt sted at starte er at kigge hos
Yoast
som har nogle rigtig gode plugins. Brug plugin Meta Robots til at definere hvilke sider du ønsker skal indekseres af søgemaskinerne.
Hos
WordPress
kan du også finde nogle rigtig gode plugins. All In One Seo Pack kan varmt anbefales, da den giver mulighed for at skrive individuelle Meta Decription tekster på dine indlæg og kategorier. Men mængden af plugins er enorm, så gå på opdagelse og find dem der passer til dine behov.
Tags vs. kategori
Noget af det der er vigtigt at få styr på, er den interne linkstruktur på bloggen. Meget hurtigt kan en WordPress blog blive et stort spindelvæv af sider der linker til hinanden på kryds og tværs. Dette er ikke så hensigtsmæssigt, set med søgemaskineoptimeringsbrillerne på, da fordelingen af link-juice (den værdi som eksterne link giver til din blog) bliver uhensigtsmæssigt.
Et af de centrale valg der skal træffes er, at vælge mellem tags eller kategorier. De fleste vil gerne strukturere sin blog, så de mange indlæg opdeles i nogle grupper. WordPress tilbyder at gøre dette ved hjælp af tags og kategorier. Begge del er ganske velegnet til formålet, men de skaber samtidig en masse interne links på bloggen, som kan være svære at styre. Mit råd er derfor, at vælge at benytte enten tags eller kategorier. Selv benytter jeg mig af kategorier, og syntes at det fungerer rigtig godt, men tags er mindst lige så velegnet.
Indhold, indhold, indhold
En blogs helt store force er, at den som oftest er fyldt med masser af godt og relevant indhold. Søgemaskinerne elsker indhold (tekst), og kan godt lide når der løbende tilføjes nyt og relevant indhold. Så, har du en blog er det bare med at komme i gang med at skrive gode tekster om interessante emner – Det er jo det det hele handler om!
Når du nu har en blog med masser af godt indhold, så er det næste skridt at dele din viden med resten af verdenen. Dette gøres bedst med feeds. Tilmeld din blog tjenester som
Technorati
og skaf både læsere og eksterne links til din blog.