Søgemaskineoptimering

Markedsføring i søgemaskiner

Søgemaskinerne er i dag danskernes foretrukkende indgang til internettet. Via søgemaskinerne skabes der trafik til de sider der ligger godt placeret i søgeresultaterne. Vil du gerne have en andel af den trafik, så har du behov for søgemaskineoptimering.

Vil du gerne vide mere om søgemaskineoptimering så send en email til [email protected] i dag.

Offline markedsføring af webshop

Indrømmet, jeg ser ikke så meget fjernsyn og endnu færre tv-reklamer. Men i disse tider hvor Anders Fogh optræder på den internationale scene sammen med Barack Obama og alle de andre, ja så ser jeg da lidt TV2 News :-)

Og så blev jeg også lige ramt af en tv reklame men en mand der snurrer rundt på sit kontor. Det ender med at han brækker sig i en skraldespand, og så kommer der en henvisning til et website hvor man kan købe en billig bærbar….

Men hvilket website? Kan simpelt hen ikke huske url’en udover at det er en .com adresse, og det er bare ikke godt nok. Jeg vil bestemt ikke underkende værdien af tv-reklamer, sådan i al almindelighed. Men når det kommer til at skabe opmærksomhed om en webshop, så skal url’en altså huskes! Jeg går da ud fra, at den brækkende mand gerne vil sælge mig en billig bærbar. Men det sker bare ikke, hvis jeg ikke kan finde hans webshop.

Det er min faste overbevisning at søgemaskineoptimering og andre former for online markedsføring, er langt mere effektive til at skaffe kunder i butikken, når det handler om webshops. Fra Google er der kun få musse-klik fra søgeresultatet og til indkøbskurven. Fra skraldespanden og den brækkende mand er der uendeligt langt!

Storvask i søgeresultatet

Her er en af den slags små ting, som kan ende med at vokse sig meget stor. Rygter på nettet (se f.eks. Search Engine Land ) vil vide, at Google i øjeblikket tester et nyt Ajax baseret søgeresultat. Argumentet fra Google er øjensynligt, at de vil forbedre brugeroplevelsen, og det er jo et godt og sagligt argument.

Ændringen kan dog vise sig at få betydning for dem der arbejder med seo og webanalyse. For en lang række værktøjer, gratis såvel som betalte, kan gå hen og få problemer med det nye søgeresultat. Dette skyldes, at med det nye Ajax baseret søgeresultat, ændres både opbygningen af url’en, og den kode der sendes til browseren når et søgeresultat vises. Værktøjer der er afhængige af, at Googles søgeresultat ser ud på en hel bestemt måde, vil derfor højst sandsynligt fejle.

Som jeg ser det, er der umiddelbart fire teknologier der bliver berørt af en eventuel ændring:

  • Links til søgeresultater
    Har du på din blog eller hjemmeside et link til et søgeresultat i Google, vil det formegentlig ikke længere virke, da selve opbygningen af url’en ændres i de nye Ajax søgeresultater.
  • Analyseværktøjer der benytter document.referrer
    document.referrer kan benyttes i Java script (php versionen er getenv(“HTTP_REFERER”). ) til at fortælle hvorfra en bruger er kommet ind på din hjemmeside. Den funktionalitet benyttes af analyseværktøjer til tracke besøgende fra bland andet Google. På grund af den ændre url, vil analyseværktøjerne få problemer med at gennemskue hvilke søgeord der er søgt på.
  • Browser plug-ins der manipulerer søgeresultatet
    Plug-ins til f.eks. Firefox der ændrer på søgeresultatets udseende vil ikke længere virke, da den bagvedliggende kildekode er ændret.
  • Værktøjer der (mis)bruger Google
    Der findes et hav af værktøjer, som benytter Googles søgeresultat til at overvåge placeringen af en hjemmeside for specifikke søgeord. Disse værktøjer forsøger, med mere eller mindre held, at agere som en rigtig bruger, for at hive informationer ud af Google.

Nå men, foreløbigt er det nye søgeresultat kun i test, og der kan nå at løbe meget vand igennem åen før det frigives. Hvis det overhovedet frigives.

Samtidig vil jeg formode, at problemerne med et Ajax baseret søgeresultat hurtigt vil blive håndteret af de seriøse leverandører af seo- og analyseværktøjer. Og det bringer mig hen til det helt store spørgsmål i forbindelse med den (måske) forestående ændring af Googles søgeresultat: Er Googles motivation for at ændre søgeresultatet, drevet af andet og mere end forbedret brugeroplevelse? Er det her samtidig et forsøg på at rydde lidt op i den underskov af mere eller mindre lødige værktøjer der findes, og som Google afskyr som pesten? Og er det måske også en mulighed for at genere konkurrenterne til Google Analytics?

Det er for tidligt at svare på spørgsmålene, og der kan sagtens gå både måneder og år, før der virkelig sker noget - Men spændende er det!

Google vinder frem

I Danmark er Google kongen over alle søgemaskiner og ifølge en undersøgelse offentliggjort i Computerworld for knap et år siden, sidder Google på 94% af alle søgninger i Danmark.

I USA har billedet længe været noget mere broget. Konkurrenterne Yahoo og MSN Live har taget en del af kagen og givet Google kamp til stregen, men nye tal fra HitWise viser at Google rykker fra forfølgerne. I november 2008 stod Google for næsten 72% af alle søgninger i USA, hvilket skal sammenlignes med 63% i november 2007.

Måske mere interessant er det, at trafikken fra Google til kategorien Shopping and Classifieds er steget med 12% fra november 2007 til november 2008. Hvilket atter understreger Googles vigtighed som online salgskanal.

Xml sitemap, og hvad så?

Der har i gennem længere tid været en del skriverier om xml sitemaps, og Googles håndtering af disse. Så for ligesom selv at få syn for sagen, iværksatte jeg et lille eksperiment den 1. Januar. Uden tømmermænd og med mine sanser nogenlunde velfungerende, oprettede jeg seks små html dokumenter på mit domain. To af dokumenterne oprettede jeg i mit xml sitemap, to linkede jeg til fra et PR3 domain og de sidste to lod jeg være som en slags kontrolgruppe.

Her fem dage senere er status som følger. De to dokumenter der blev linket til fra et PR3 domain, blev begge indekseret den 2. januar. De to dokumenter der blev skrevet ind i mit sitemap er ikke indekseret, trods det, at Google har læst mit sitemap den 4. januar. De to i kontrolgruppen er ligeledes ikke indekseret.

Konklusion; Nu var det nok mere held end forstand, at der gik under et døgn med at få indekseret de to dokumenter med eksterne links, men eksterne (og interne) links er altså fortsat et rigtig godt værktøj til at få indekseret sine sider. Xml sitemap er da meget smart, og Google taler om det som var det det 8. vidunder, men jeg kan altså ikke rigtig se fidusen med det. Omvendt, hvis man bruger det fornuftigt, kan det heller ikke skade. Så hvis Google en dag vælger at benytte xml sitemaps mere aktivt i indekseringen af dokumenter, er det da meget godt at have.

Et kig ind i fremtiden

Kender du det? Din hjemmeside har ligget #3 i Googles søgeresultat på et bestemt søgeord, over en længere periode. Pludselig en dag, ligger du #1. Du har ikke ændret indholdet, du har ikke fået flere indgående links. Dagen efter søger du igen i Google og ser, at du er tilbage som #3.

Hvad er det lige der sker?

Du har formegentlig fået et kort kig ind i fremtiden. Du har set hvordan Google (måske) indekserer siderne i en nær fremtid. Du har set en fremtidig ændring af Googles asøgealgoritme.

Amit Singhai (Google Fellow) nævner i det nyeste Google Technology Round Table, at Google tester ændringer i deres algoritme på en lille procentdel af forespørgslerne inden de frigiver en ændring generelt. Du kan altså være blandt de ‘heldige’, der uden at vide det, tester ændringer i Googles søgning. Google lancerer 100′vis af ændringer i deres algoritmer hvert år, og alle ændringer bliver først testet i et sandkassemiljø internt hos Google. Dernæst bliver det testet på udvalgte søgninger for at se hvordan ændringerne opfører sig i den virkelige verden. Og først efter grundig test bliver de nye algoritmer frigivet.

Google søger efter varme

Google er ikke bare en søgemaskine. Det er en virksomhed der spreder sine investeringer og interesser ud over rigtig mange ting. Senest vil Google til at søge efter geotermisk energi i underjordiske klipper. Google investere i omegnen af 50 millioner kroner i et projekt der skal hive energi op af 3-10 kilometer dybe huller.

Kort fortalt går det ud på, at pumpe koldt vand ned i underjordiske klipper som varmer vandet op. Herefter hentes det varme vand op via andre huller og bruges til at drive en elturbine. Googles testværk bliver placeret i Australien og det forventes at det ikke er det sidste vi kommer til at høre om Google og vedvarende energi.

Google åbner for pengeskabet

Google er mange ting, men først og fremmest en søgemaskine. Med over én billion eller 1.000.000.000.000 sider indekseret, en fantastisk søgealgoritme og en simpel brugergrænseflade har Google forankret sig solidt i vores bevidsthed som #1 søgemaskine. Samtidig har de med værktøjer som Google Analytics og Webmaster Tools opbygget en enorm database med viden om vores færden og gøren på internettet. En viden de indtil nu har valgt at holde meget tæt til kroppen.

Men tiderne skifter og nye vinde blæser over hovedkvarteret i Mountain View. For stille og roligt er Google begyndt at frigive værktøjer der løfter lidt af sløret for hemmelighederne i Google. I lang tid har bruger af AdWords nydt godt af mulighederne for at se brugen af bestemte søgeord. Og med dette værktøj har os der ikke bruger penge på AdWords også kunne lege med.
Men, legen stopper ikke her. For Google har også frigivet et værktøj til mere præcist viser hvor ofte givne søgeord bliver benyttet. Og senest et værktøj til at se geografiske fordelinger af bestemte søgeord .

Jeg syntes det er godt og brugbart at Google løfter lidt på låget til Pandoras æske. Om den er fyldt med håb eller ængstelse vil tiden vise. Et er dog sikkert; folk der arbejder med søgemaskineoptimering har travlt med at trække relevante informationer ud af Google’ værktøjer til glæde for deres kunder.

"));